Index: Danish Bible

Salme 139

[1]
[2]
[3]
[4]
[5]
[6]
[7]
[8]
[9]
[10]
[11]
[12]
[13]
[14]
[15]
[16]
[17]
[18]
[19]
[20]
[21]
[22]
[23]
[24]
[25]
[26]
[27]
[28]
[29]
[30]
[31]
[32]
[33]
[34]
[35]
[36]
[37]
[38]
[39]
[40]
[41]
[42]
[43]
[44]
[45]
[46]
[47]
[48]
[49]
[50]
[51]
[52]
[53]
[54]
[55]
[56]
[57]
[58]
[59]
[60]
[61]
[62]
[63]
[64]
[65]
[66]
[67]
[68]
[69]
[70]
[71]
[72]
[73]
[74]
[75]
[76]
[77]
[78]
[79]
[80]
[81]
[82]
[83]
[84]
[85]
[86]
[87]
[88]
[89]
[90]
[91]
[92]
[93]
[94]
[95]
[96]
[97]
[98]
[99]
[100]
[101]
[102]
[103]
[104]
[105]
[106]
[107]
[108]
[109]
[110]
[111]
[112]
[113]
[114]
[115]
[116]
[117]
[118]
[119]
[120]
[121]
[122]
[123]
[124]
[125]
[126]
[127]
[128]
[129]
[130]
[131]
[132]
[133]
[134]
[135]
[136]
[137]
[138]
[139]
[140]
[141]
[142]
[143]
[144]
[145]
[146]
[147]
[148]
[149]
[150]

139:1 HERRE, du ransager mig og kender mig!

139:2 Du ved, når jeg står op, du fatter min Tanke i Frastand,

139:3 du har Rede på, hvor jeg går eller ligger, og alle mine Veje kender du grant.

139:4 Thi før Ordet er til på min Tunge, se, da ved du det, HERRE, til fulde.

139:5 Bagfra og forfra omslutter du mig, du lægger din Hånd på mig.

139:6 At fatte det er mig for underfuldt, for højt, jeg evner det ikke!

139:7 Hvorhen skal jeg gå for din Ånd, og hvor skal jeg fly for dit Åsyn?

139:8 Farer jeg op til Himlen, da er du der, reder jeg Leje i Dødsriget, så er du der;

139:9 tager jeg Morgenrødens Vinger, fæster jeg Bo, hvor Havet ender,

139:10 da vil din Hånd også lede mig der, din højre holde mig fast!

139:11 Og siger jeg: “Mørket skal skjule mig, Lyset blive Nat omkring mig!”

139:12 så er Mørket ej mørkt for dig, og Natten er klar som Dagen, Mørket er som Lyset.

139:13 Thi du har dannet mine Nyrer, vævet mig i Moders Liv.

139:14 Jeg vil takke dig, fordi jeg er underfuldt skabt; underfulde er dine Gerninger, det kender min Sjæl til fulde.

139:15 Mine Ben var ikke skjult for dig, da jeg blev skabt i Løndom, virket i Jordens Dyb;

139:16 som Foster så dine Øjne mig, i din Bog var de alle skrevet, Dagene var bestemt, før en eneste af dem var kommet.

139:17 Hvor kostelige er dine Tanker mig, Gud, hvor stor er dog deres Sum!

139:18 Tæller jeg dem, er de flere end Sandet, jeg vågner – og end er jeg hos dig.

139:19 Vilde du dog dræbe de gudløse, Gud, måtte Blodets Mænd vige fra mig,

139:20 de, som taler om dig på Skrømt og sværger falsk ved dit Navn.

139:21 Jeg hader jo dem, der hader dig, HERRE, og væmmes ved dem, der står dig imod;

139:22 med fuldt Had bader jeg dem, de er også mine Fjender.

139:23 Ransag mig, Gud, og kend mit Hjerte, prøv mig og kend mine Tanker!

139:24 Se, om jeg er på Smertens Vej, og led mig på Evigheds Vej!