We Love God!

God: "I looked for someone to take a stand for me, and stand in the gap" (Ezekiel 22:30)

The average person in the world today, without faith and without God and without hope, is engaged in a desperate personal search throughout his lifetime. He does not really know where he has been. He does not really know what he is doing here and now. He does not know where he is going. The sad commentary is that he is doing it all on borrowed time and borrowed money and borrowed strength; and he already knows that in the end he will surely die! Man, made more like God than any other creature, has become less like God than any other creature. Created to reflect the glory of God, he has retreated sullenly into his cave; reflecting only his own sinfulness. Certainly it is a tragedy above all tragedies in this world that man, made with a soul to worship and praise and sing to God's glory, now sulks silently in his cave.
A.W. Tozer

How desperately sad is the fact that the church is known by schism, not unity; ignorance, not knowledge; and indecisiveness rather than maturity. How it must break God’s heart to see us continue in such a poverty stricken condition in light of what He has done, stands ready to do, has the resources to accomplish, and has defined as our calling in Christ.
R.C. Sproul

Bible – danish – Salme Chapter 144:1-15.

Index: Danish Bible

 

Salme 144

[1]
[2]
[3]
[4]
[5]
[6]
[7]
[8]
[9]
[10]
[11]
[12]
[13]
[14]
[15]
[16]
[17]
[18]
[19]
[20]
[21]
[22]
[23]
[24]
[25]
[26]
[27]
[28]
[29]
[30]
[31]
[32]
[33]
[34]
[35]
[36]
[37]
[38]
[39]
[40]
[41]
[42]
[43]
[44]
[45]
[46]
[47]
[48]
[49]
[50]
[51]
[52]
[53]
[54]
[55]
[56]
[57]
[58]
[59]
[60]
[61]
[62]
[63]
[64]
[65]
[66]
[67]
[68]
[69]
[70]
[71]
[72]
[73]
[74]
[75]
[76]
[77]
[78]
[79]
[80]
[81]
[82]
[83]
[84]
[85]
[86]
[87]
[88]
[89]
[90]
[91]
[92]
[93]
[94]
[95]
[96]
[97]
[98]
[99]
[100]
[101]
[102]
[103]
[104]
[105]
[106]
[107]
[108]
[109]
[110]
[111]
[112]
[113]
[114]
[115]
[116]
[117]
[118]
[119]
[120]
[121]
[122]
[123]
[124]
[125]
[126]
[127]
[128]
[129]
[130]
[131]
[132]
[133]
[134]
[135]
[136]
[137]
[138]
[139]
[140]
[141]
[142]
[143]
[144]
[145]
[146]
[147]
[148]
[149]
[150]

144:1 Lovet være HERREN, min Klippe, som oplærer mine hænder til Strid mine Fingre til Krig,

144:2 min Miskundhed og min Fæstning, min Klippeborg, min Frelser, mit Skjold og den, jeg lider på, som underlægger mig Folkeslag!

144:3 HERRE, hvad er et Menneske, at du kendes ved det, et Menneskebarn, at du agter på ham?

144:4 Mennesket er som et Åndepust, dets Dage som svindende Skygge.

144:5 HERRE, sænk din Himmel, stig ned og rør ved Bjergene, så at de ryger;

144:6 slyng Lynene ud og adsplit Fjenderne, send dine Pile og indjag dem Rædsel;

144:7 udræk din Hånd fra det høje, fri og frels mig fra store Vande,

144:8 fra fremmedes Hånd, de, hvis Mund taler Løgn, hvis højre er Løgnehånd.

144:9 Gud, jeg vil synge dig en ny Sang, lege for dig på tistrenget Harpe,

144:10 du, som giver Konger Sejr og udfrier David, din Tjener.

144:11 Fri mig fra det onde Sværd, frels mig fra fremmedes Hånd, de, hvis Mund taler Løgn, hvis højre er Løgnehånd.

144:12 I Ungdommen er vore Sønner som højvoksne Planter, vore Døtre er som Søjler, udhugget i Tempelstil;

144:13 vore Forrådskamre er fulde, de yder Forråd på, Forråd, vore Hjorde føder Tusinder, Titusinder på vore Marker,

144:14 fede er vore Okser; intet Murbrud, ingen Udvandring, ingen Skrigen på Torvene.

144:15 Saligt det Folk, der er således stedt, saligt det Folk, hvis Gud er HERREN!