We Love God!

God: "I looked for someone to take a stand for me, and stand in the gap" (Ezekiel 22:30)

Prayer to Jesus Christ constitutes yet another evidence for his deity. Jesus instructed His disciples to pray to Him (John 14:14; 15:16; 16:23-24). Acts 1:24-25 records that the disciples prayed to Christ for guidance in choosing a replacement for Judas Iscariot. Stephen voiced two prayerful requests to Jesus: “Lord Jesus, receive my spirit,” and “Lord, do not hold this sin against them” (Acts 7:59-60). In Damascus, Ananias instructed Saul to be baptized and to call on the name of Jesus (Acts 22:16). The apostle Paul later wrote that “everyone who calls on the name of the Lord will be saved” (Rom. 10:13; see 1 Cor. 1:2). Paul also appealed to Christ to remove the “messenger of Satan” from him (2 Cor. 12:7-8). Indeed, the New Testament closes with a prayer to Christ: “Come, Lord Jesus!” (Rev. 22:20).
John MacArthur

Men may be seeking religion, a way to sooth a guilty conscience, or some way to resolve their problems and to feel good about themselves, but men do not seek God on their own. When the church's regular worship services are redesigned as seeker services to emphasize evangelism, (contrary to God's pattern found in Ephesians 4), the result is that the saints are hearing the gospel fifty two Sundays a year, and are not being built up in the faith. Redesigning the main church service in order to appeal to the lost is a departure from God's plan. It may be appealing to men, it may add to the "numbers," but is it not a better idea to design the church and worship services after the pattern set by the One truly responsible for the increase (I Cor.3:6)?... The Biblical pattern is that the regular meetings of the church were primarily for the believers, not for the lost. When the gathering of the saints was over, THEN evangelism was to begin in earnest!
J. Delany

Bible – danish – Job Chapter 27:1-23.

Index: Danish Bible

 

Job 27

[1]
[2]
[3]
[4]
[5]
[6]
[7]
[8]
[9]
[10]
[11]
[12]
[13]
[14]
[15]
[16]
[17]
[18]
[19]
[20]
[21]
[22]
[23]
[24]
[25]
[26]
[27]
[28]
[29]
[30]
[31]
[32]
[33]
[34]
[35]
[36]
[37]
[38]
[39]
[40]
[41]
[42]

27:1 Job vedblev at fremsætte sit Tankesprog:

27:2 “Så sandt Gud lever, som satte min Ret til Side, den Almægtige, som gjorde mig mod i Hu:

27:3 Så længe jeg drager Ånde og har Guds Ånde i Næsen,

27:4 skal mine Læber ej tale Uret, min Tunge ej fare med Svig!

27:5 Langt være det fra mig at give jer Ret; til jeg udånder, opgiver jeg ikke min Uskyld.

27:6 Jeg hævder min Ret, jeg slipper den ikke, ingen af mine Dage piner mit Sind.

27:7 Som den gudløse gå det min Fjende, min Modstander som den lovløse!

27:8 Thi hvad er den vanhelliges Håb, når Gud bortskærer og kræver hans Sjæl?

27:9 Hører mon Gud hans Skrig, når Angst kommer over ham?

27:10 Mon han kan fryde sig over den Almægtige, føjer han ham, når han påkalder ham?

27:11 Jeg vil lære jer om Guds Hånd, den Almægtiges Tanker dølger jeg ikke;

27:12 se, selv har I alle set det, hvi har I så tomme Tanker?

27:13 Det er den gudløses Lod fra Gud, Arven, som Voldsmænd får fra den Almægtige:

27:14 Vokser hans Sønner, er det for Sværdet, hans Afkom mættes ikke med Brød;

27:15 de øvrige bringer Pesten i Graven, deres Enker kan ej holde Klage over dem.

27:16 Opdynger han Sølv som Støv og samler sig Klæder som Ler

27:17 han samler, men den retfærdige klæder sig i dem, og Sølvet arver den skyldfri;

27:18 han bygger sit Hus som en Edderkops, som Hytten, en Vogter gør sig;

27:19 han lægger sig rig, men for sidste ang, han slår Øjnene op, og er det ej mer;

27:20 Rædsler når ham som Vande, ved Nat river Stormen ham bort;

27:21 løftet af Østenstorm farer han bort, den fejer ham væk fra hans Sted.

27:22 Skånselsløst skyder han på ham, i Hast må han fly fra hans Hånd;

27:23 man klapper i Hænderne mod ham og piber ham bort fra hans Sted!