Index: Danish Bible
Job 3
[1]
[2]
[3]
[4]
[5]
[6]
[7]
[8]
[9]
[10]
[11]
[12]
[13]
[14]
[15]
[16]
[17]
[18]
[19]
[20]
[21]
[22]
[23]
[24]
[25]
[26]
[27]
[28]
[29]
[30]
[31]
[32]
[33]
[34]
[35]
[36]
[37]
[38]
[39]
[40]
[41]
[42]
3:1 Derefter oplod Job sin Mund og forbandede sin Dag,
3:2 og Job tog til Orde og sagde:
3:3 Bort med den Dag, jeg fødtes, den Nat, der sagde: “Se, en Dreng!”
3:4 Denne Dag vorde Mørke, Gud deroppe spørge ej om den, over den stråle ej Lyset frem!
3:5 Mulm og Mørke løse den ind, Tåge lægge sig over den, Formørkelser skræmme den!
3:6 Mørket tage den Nat, den høre ej hjemme blandt Årets Dage, den komme ikke i Måneders Tal!
3:7 Ja, denne Nat vorde gold, der lyde ej Jubel i den!
3:8 De, der besværger Dage, forbande den, de, der har lært at hidse Livjatan”;
3:9 dens Morgenstjerner formørkes, den bie forgæves på Lys, den skue ej Morgenrødens Øjenlåg,
3:10 fordi den ej lukked mig Moderlivets Døre og skjulte Kvide for mit Blik!
3:11 Hvi døde jeg ikke i Moders Liv eller udånded straks fra Moders Skød?
3:12 Hvorfor var der Knæ til at tage imod mig, hvorfor var der Bryster at die?
3:13 Så havde jeg nu ligget og hvilet, så havde jeg slumret i Fred
3:14 blandt Konger og Jordens Styrere, der bygged sig Gravpaladser,
3:15 blandt Fyrster, rige på Guld, som fyldte deres Huse med Sølv.
3:16 Eller var jeg dog som et nedgravet Foster. som Børn, der ikke fik Lyset at se!
3:17 Der larmer de gudløse ikke mer, der hviler de trætte ud,
3:18 alle de fangne har Ro, de hører ej Fogedens Røst;
3:19 små og store er lige der og Trællen fri for sin Herre.
3:20 Hvi giver Gud de lidende Lys, de bittert sørgende Liv,
3:21 dem, som bier forgæves på Døden, graver derefter som efter Skatte,
3:22 som glæder sig til en Stenhøj, jubler, når de finder deres Grav
3:23 en Mand, hvis Vej er skjult, hvem Gud har stænget inde?
3:24 Thi Suk er blevet mit daglige Brød, mine Ve råb strømmer som Vand.
3:25 Thi hvad jeg gruer for, rammer mig, hvad jeg bæver for, kommer over mig.
3:26 Knap har jeg Fred, og knap har jeg Ro, knap har jeg Hvile, så kommer Uro!