Index: Danish Bible
Job 12
[1]
[2]
[3]
[4]
[5]
[6]
[7]
[8]
[9]
[10]
[11]
[12]
[13]
[14]
[15]
[16]
[17]
[18]
[19]
[20]
[21]
[22]
[23]
[24]
[25]
[26]
[27]
[28]
[29]
[30]
[31]
[32]
[33]
[34]
[35]
[36]
[37]
[38]
[39]
[40]
[41]
[42]
12:1 Så tog Job til Orde og svarede:
12:2 “Ja, sandelig, I er de rette, med eder dør Visdommen ud!
12:3 Også jeg har som I Forstand, står ikke tilbage for eder, hvo kender vel ikke sligt?
12:4 Til Latter for Venner er den, der råbte til Gud og fik Svar. den retfærdige er til Latter.
12:5 I Ulykke falder de fromme, den sorgløse spotter Faren, hans Fod står fast, mens Fristen varer.
12:6 I Fred er Voldsmænds Telte, og trygge er de, der vækker Guds Vrede, den, der fører Gud i sin Hånd.
12:7 Spørg dog Kvæget, det skal lære dig, Himlens Fugle, de skal oplyse dig,
12:8 se til Jorden, den skal lære dig lad Havets Fisk fortælle dig det!
12:9 Hvem blandt dem alle ved vel ikke, at HERRENs Hånd har skabt det;
12:10 han holder alt levendes Sjæl i sin Hånd, alt Menneskekødets Ånd!
12:11 Prøver ej Øret Ord, og smager ej Ganen Maden?
12:12 Er Alderdom eet med Visdom, Dagenes Række med Indsigt?
12:13 Hos ham er der Visdom og Vælde, hos ham er der Råd og Indsigt.
12:14 Hvad han river ned, det bygges ej op, den, han lukker inde, kommer ej ud;
12:15 han dæmmer for Vandet, og Tørke kommer, han slipper det løs, og det omvælter Jorden.
12:16 Hos ham er der Kraft og Fasthed; den, der farer og fører vild, er hans Værk.
12:17 Rådsherrer fører han nøgne bort, og Dommere gør han til Tåber;
12:18 han løser, hvad Konger bandt, og binder dem Reb om Lænd;
12:19 Præster fører han nøgne bort og styrter ældgamle Slægter;
12:20 han røver de dygtige Mælet og tager de gamles Sans;
12:21 han udøser Hån over Fyrster og løser de stærkes Bælte;
12:22 han drager det skjulte frem af Mørket og bringer Mulmet for Lyset,
12:23 gør Folkene store og lægger dem øde, udvider Folkeslags Grænser og fører dem atter bort;
12:24 han tager Jordens Høvdingers Vid og lader dem rave i vejløst Øde;
12:25 de famler i Mørke uden Lys og raver omkring som drukne.