Index: Danish Bible

Job 7

[1]
[2]
[3]
[4]
[5]
[6]
[7]
[8]
[9]
[10]
[11]
[12]
[13]
[14]
[15]
[16]
[17]
[18]
[19]
[20]
[21]
[22]
[23]
[24]
[25]
[26]
[27]
[28]
[29]
[30]
[31]
[32]
[33]
[34]
[35]
[36]
[37]
[38]
[39]
[40]
[41]
[42]

7:1 Har Mennesket på Jord ej Krigerkår? Som en Daglejers er hans Dage.

7:2 Som Trællen, der higer efter Skygge som Daglejeren, der venter på Løn,

7:3 så fik jeg Skuffelses Måneder i Arv kvalfulde Nætter til Del.

7:4 Når jeg lægger mig, siger jeg: “Hvornår er det Dag, af jeg kan stå op?” og når jeg står op: “Hvornår er det Kvæld?” Jeg mættes af Uro, til Dagen gryr.

7:5 Mit Legeme er klædt med Orme og Skorpe, min Hud skrumper ind og væsker.

7:6 Raskere end Skyttelen flyver mine Dage, de svinder bort uden Håb.

7:7 Kom i Hu, at mit Liv er et Pust, ej mer får mit Øje Lykke at skue!

7:8 Vennens Øje skal ikke se mig, dit Øje søger mig – jeg er ikke mere.

7:9 Som Skyen svinder og trækker bort, bliver den, der synker i Døden, borte,

7:10 han vender ej atter hjem til sit Hus, hans Sted får ham aldrig at se igen.

7:11 Så vil jeg da ej lægge Bånd på min Mund, men tale i Åndens Kvide, sukke i bitter Sjælenød.

7:12 Er jeg et Hav, eller er jeg en Drage, siden du sætter Vagt ved mig?

7:13 Når jeg tænker, mit Leje skal lindre mig, Sengen lette mit Suk,

7:14 da ængster du mig med Drømme, skræmmer mig op ved Syner,

7:15 så min Sjæl vil hellere kvæles. hellere dø end lide.

7:16 Nu nok! Jeg lever ej evigt, slip mig, mit Liv er et Pust!

7:17 Hvad er et Menneske, at du regner ham og lægger Mærke til ham,

7:18 hjemsøger ham hver Morgen, ransager ham hvert Øjeblik?

7:19 Når vender du dog dit Øje fra mig, slipper mig, til jeg har sunket mit Spyt?

7:20 Har jeg syndet, hvad skader det dig, du, som er Menneskets Vogter? Hvi gjorde du mig til Skive, hvorfor blev jeg dig til Byrde?

7:21 Hvorfor tilgiver du ikke min Synd og lader min Brøde uænset? Snart ligger jeg jo under Mulde, du søger mig – og jeg er ikke mere!