Index: Danish Bible

 

Job 32

[1]
[2]
[3]
[4]
[5]
[6]
[7]
[8]
[9]
[10]
[11]
[12]
[13]
[14]
[15]
[16]
[17]
[18]
[19]
[20]
[21]
[22]
[23]
[24]
[25]
[26]
[27]
[28]
[29]
[30]
[31]
[32]
[33]
[34]
[35]
[36]
[37]
[38]
[39]
[40]
[41]
[42]

32:1 Da nu hine tre Mænd ikke mere svarede Job, fordi han var retfærdig i sine egne Øjne,

32:2 blussede Vreden op i Buziten Elihu, Barak’els Søn, af Rams Slægt. På Job vrededes han, fordi han gjorde sig retfærdigere end Gud,

32:3 og på hans tre Venner, fordi de ikke fandt noget Svar og dog dømte Job skyldig.

32:4 Elihu havde ventet, så længe de talte med Job, fordi de var ældre end han;

32:5 men da han så, at de tre Mænd intet havde at svare, blussede hans Vrede op;

32:6 og Buziten Elihu, Barak’els Søn, tog til Orde og sagde: Ung af Dage er jeg, og I er gamle Mænd, derfor holdt jeg mig tilbage, angst for at meddele eder min Viden;

32:7 jeg tænkte: “Lad Alderen tale og Årenes Mængde kundgøre Visdom!”

32:8 Dog Ånden, den er i Mennesket, og den Almægtiges Ånde giver dem Indsigt;

32:9 de gamle er ikke altid de kloge, Oldinge ved ej altid, hvad Ret er;

32:10 derfor siger jeg: Hør mig, lad også mig komme frem med min Viden!

32:11 Jeg biede på, at I skulde tale, lyttede efter forstandige Ord, at I skulde finde de rette Ord;

32:12 jeg agtede nøje på eder; men ingen af eder gendrev Job og gav Svar på hans Ord.

32:13 Sig nu ikke: “Vi stødte på Visdom, Gud må fælde ham, ikke et Menneske!”

32:14 Mod mig har han ikke rettet sin Tale, og med eders Ord vil jeg ikke svare ham.

32:15 De blev bange, svarer ej mer, for dem slap Ordene op.

32:16 Skal jeg tøve, fordi de tier og står der uden at svare et Ord?

32:17 Også jeg vil svare min Del, også jeg vil frem med min Viden!

32:18 Thi jeg er fuld af Ord, Ånden i mit Bryst trænger på;

32:19 som tilbundet Vin er mit Bryst, som nyfyldte Vinsække nær ved at sprænges;

32:20 tale vil jeg for at få Luft, åbne mine Læber og svare.

32:21 Forskel gør jeg ikke og smigrer ikke for nogen;

32:22 thi at smigre bruger jeg ikke, snart rev min Skaber mig ellers bort!