Index: Danish Bible
Job 36
[1]
[2]
[3]
[4]
[5]
[6]
[7]
[8]
[9]
[10]
[11]
[12]
[13]
[14]
[15]
[16]
[17]
[18]
[19]
[20]
[21]
[22]
[23]
[24]
[25]
[26]
[27]
[28]
[29]
[30]
[31]
[32]
[33]
[34]
[35]
[36]
[37]
[38]
[39]
[40]
[41]
[42]
36:1 Og videre sagde Elihu:
36:2 Bi nu lidt, jeg har noget at sige dig, thi end har jeg Ord til Forsvar for Gud.
36:3 Jeg vil hente min Viden langvejsfra og skaffe min Skaber Ret;
36:4 thi for vist, mine Ord er ikke Opspind, en Mand med fuldkommen Indsigt har du for dig.
36:5 Se, Gud forkaster det stive Sind,
36:6 den gudløse holder han ikke i Live; de arme lader han få deres Ret,
36:7 fra retfærdige vender han ikke sit Blik, men giver dem Plads for stedse hos Konger på Tronen i Højhed.
36:8 Og hvis de bindes i Lænker, fanges i Nødens Bånd,
36:9 så viser han dem deres Gerning, deres Synder, at de hovmodede sig,
36:10 åbner deres Øre for Tugt og byder dem vende sig bort fra det onde.
36:11 Hvis de så hører og bøjer sig, da ender de deres Dage i Lykke, i liflig Fryd deres År.
36:12 Men hører de ikke, falder de for Sværd og opgiver Ånden i Uforstand.
36:13 Men vanhellige Hjerter forbitres; når han binder dem, råber de ikke om Hjælp;
36:14 i Ungdommen dør deres Sjæl, deres Liv får Mandsskøgers Lod.
36:15 Den elendige frelser han ved hans Elende og åbner hans Øre ved Trængsel.
36:16 Men dig har Medgangen lokket, du var i Fred for Ulykkens Gab; ingen Trængsel indjog dig Skræk, fuldt var dit Bord af fede Retter.
36:17 Den gudløses som kom til fulde over dig, hans retfærdige Dom greb dig fat.
36:18 Lad dig ikke lokke af Vrede til Spot eller Bødens Storhed lede dig vild!
36:19 Kan vel dit Skrig gøre Ende på Nøden, eller det at du opbyder al din Kraft?
36:20 Ej må du længes efter Natten, som. opskræmmer Folkeslag der, hvor de er;
36:21 var dig og vend dig ikke til Uret, så du foretrækker ondt for at lide.
36:22 Se, ophøjet er Gud i sin Vælde, hvo er en Lærer som han?
36:23 Hvo foreskrev ham hans Vej, og hvo turde sige: “Du gjorde Uret!”
36:24 Se til at ophøje hans Værk, som Mennesker priser i Sang!
36:25 Alle Mennesker ser det med Fryd, skønt dødelige skuer det kun fra det fjerne.
36:26 Se, Gud er ophøjet, kan ikke ransages, Tal på hans År kan ikke fides.
36:27 Thi Dråber drager han ud af Havet, i hans Tåge siver de ned som Regn,
36:28 og Skyerne lader den strømme og dryppe på mange Folk.
36:29 Hvo fatter mon Skyernes Vidder eller hans Boligs Bulder?
36:30 Se, han breder sin Tåge om sig og skjuler Havets Rødder;
36:31 Thi dermed nærer han Folkene, giver dem Brød i Overflod;
36:32 han hyller sine Hænder i Lys og sender det ud imod Målet;
36:33 hans Torden melder hans Komme, selv Kvæget melder hans Optræk.