Index: Danish Bible

Job 1

[1]
[2]
[3]
[4]
[5]
[6]
[7]
[8]
[9]
[10]
[11]
[12]
[13]
[14]
[15]
[16]
[17]
[18]
[19]
[20]
[21]
[22]
[23]
[24]
[25]
[26]
[27]
[28]
[29]
[30]
[31]
[32]
[33]
[34]
[35]
[36]
[37]
[38]
[39]
[40]
[41]
[42]

1:1 Der levede engang i Landet Uz en mand ved Navn Job. Det var en from og retsindig Mand, der frygtede Gud og veg fra det onde.

1:2 Syv Sønner og tre Døtre fødtes ham;

1:3 og hans Ejendom udgjorde 7.000 Stykker Småkvæg, 3.000 Kameler, 500 Spand Okser, 500 Aseninder og såre mange Trælle, så han var mægtigere end alle Østens Sønner.

1:4 Hans Sønner havde for Skik at holde Gæstebud på Omgang hos hverandre, og de indbød deres tre Søstre til at spise og drikke sammen med sig.

1:5 Når så Gæstebudsdagene havde nået Omgangen rundt, sendte Job Bud og lod Sønnerne hellige sig, og tidligt om Morgenen ofrede han Brændofre, et for hver af dem. Thi Job sagde: “Måske har mine Sønner syndet og forbandet Gud i deres Hjerte.” Således gjorde Job hver Gang.

1:6 Nu hændte det en Dag, at Guds Sønner kom og trådte frem for HERREN, og iblandt dem kom også Satan.

1:7 HERREN spurgte Satan: “Hvor kommer du fra?” Satan svarede HERREN: “Jeg har gennemvanket Jorden på Kryds og tværs.”

1:8 HERREN spurgte da Satan: ” Har du lagt Mærke til min Tjener Job? Der findes ingen som han på Jorden, så from og retsindig en Mand, som frygter Gud og viger fra det onde.”

1:9 Men Satan svarede HERREN: “Mon det er for intet, Job frygter Gud?

1:10 Har du ikke omgærdet ham og hans Hus og alt, hvad han ejer, på alle Kanter? Hans Hænders Idræt har du velsignet, og hans Hjorde breder sig i Landet.

1:11 Men ræk engang din Hånd ud og rør ved alt, hvad han ejer! Sandelig, han vil forbande dig lige op i dit Ansigt!”

1:12 Da sagde HERREN til Satan: “Se, alt hvad han ejer, er i din Hånd; kun mod ham selv må du ikke udrække din Hånd!” Så gik Satan bort fra HERRENs Åsyn.

1:13 Da nu en Dag hans Sønner og Døtre spiste og drak i den ældste Broders Hus,

1:14 kom et Sendebud til Job og sagde: “Okserne gik for Ploven, og Aseninderne græssede i Nærheden;

1:15 så faldt Sabæerne over dem og tog dem; Karlene huggede de ned med Sværdet; jeg alene undslap for at melde dig det.”

1:16 Medens han endnu talte, kom en anden og sagde: “Guds Ild faldt ned fra Himmelen og slog ned iblandt Småkvæget og Karlene og fortærede dem; jeg alene undslap for at melde dig det.”

1:17 Medens han endnu talte, kom en tredje og sagde: “Kaldæerne kom i tre Flokke og kastede sig over Kamelerne og tog dem; Karlene huggede de ned med Sværdet; jeg alene undslap for at melde dig det.”

1:18 Medens han endnu talte, kom en fjerde og sagde: “Dine Sønner og Døtre spiste og drak i deres ældste Broders Hus;

1:19 og se, da for der et stærkt Vejr hen over Ørkenen, og det tog i Husets fire Hjørner, så det styrtede ned over de unge Mænd, og de omkom; jeg alene undslap for at melde dig det.”

1:20 Da stod Job op, sønderrev sin Kappe, skar sit Hovedhår af og kastede sig til Jorden, tilbad

1:21 og sagde: Nøgen kom jeg af Moders Skød, og nøgen vender jeg did tilbage. HERREN gav, og HERREN tog, HERRENs Navn være lovet!”

1:22 I alt dette syndede Job ikke og tillagde ikke Gud noget vrangt.