Index: Danish Bible
Job 40
[1]
[2]
[3]
[4]
[5]
[6]
[7]
[8]
[9]
[10]
[11]
[12]
[13]
[14]
[15]
[16]
[17]
[18]
[19]
[20]
[21]
[22]
[23]
[24]
[25]
[26]
[27]
[28]
[29]
[30]
[31]
[32]
[33]
[34]
[35]
[36]
[37]
[38]
[39]
[40]
[41]
[42]
40:1 Da svarede HERREN Job ud fra Stormvejret og sagde:
40:2 “Omgjord som en Mand dine Lænder, jeg vil spørge, og du skal lære mig!
40:3 Mon du vil gøre min Ret til intet, dømme mig, for af du selv kan få Ret?
40:4 Har du en Arm som Gud, kan du tordne med Brag som han?
40:5 Smyk dig med Højhed og Storhed, klæd dig i Glans og Herlighed!
40:6 Udgyd din Vredes Strømme, slå de stolte ned med et Blik,
40:7 bøj med et Blik de stolte og knus på Stedet de gudløse,
40:8 skjul dem i Støvet til Hobe og lænk deres Åsyn i Skjulet!
40:9 Så vil jeg også love dig for Sejren, din højre har vundet.
40:10 Se Nilhesten! Den har jeg skabt såvel som dig. Som Oksen æder den Græs.
40:11 Se, hvilken Kraft i Lænderne og hvilken Styrke i Bugens Muskler!
40:12 Halen holder den stiv som en Ceder, Bovens Sener er flettet sammen;
40:13 dens Knogler er Rør af, Kobber, Benene i den som Stænger af Jern.
40:14 Den er Guds ypperste Skabning, skabt til at herske over de andre;
40:15 thi Foder til den bærer Bjergene, hvor Markens Vildt har Legeplads.
40:16 Den lægger sig hen under Lotusbuske, i Skjul af Siv og Rør;
40:17 Lotusbuskene giver den Tag og Skygge, Bækkens Pile yder den Hegn.
40:18 Den taber ej Modet, når Jordan stiger, er rolig, om Strømmen end svulmer mod dens Gab.
40:19 Hvem kan gribe den i dens Tænder og trække Reb igennem dens Snude?
40:20 Kan du trække Krokodillen op med Krog og binde dens Tunge med Snøre?
40:21 Kan du mon stikke et Siv i dens Snude, bore en Krog igennem dens Kæber?
40:22 Mon den vil trygle dig længe og give dig gode Ord?
40:23 Mon den vil indgå en Pagt med dig, så du får den til Træl for evigt?
40:24 Han du mon lege med den som en Fugl og tøjre den for dine Pigebørn?
40:25 Falbyder Fiskerlauget den og stykker den ud mellem Sælgerne?
40:26 Mon du kan spække dens Hud med Kroge og med Harpuner dens Hoved?
40:27 Læg dog engang din Hånd på den! Du vil huske den Kamp og gør det ej mer.
40:28 Det Håb vilde blive til Skamme, alene ved Synet lå du der.