We Love God!

God: "I looked for someone to take a stand for me, and stand in the gap" (Ezekiel 22:30)

Where love is, God is.
Henry Drummond

Bible – danish – Job Chapter 24:1-25.

Index: Danish Bible

 

Job 24

[1]
[2]
[3]
[4]
[5]
[6]
[7]
[8]
[9]
[10]
[11]
[12]
[13]
[14]
[15]
[16]
[17]
[18]
[19]
[20]
[21]
[22]
[23]
[24]
[25]
[26]
[27]
[28]
[29]
[30]
[31]
[32]
[33]
[34]
[35]
[36]
[37]
[38]
[39]
[40]
[41]
[42]

24:1 Hvorfor har ej den Almægtige opsparet Tider, hvi får de, som kender ham, ikke hans Dage at se?

24:2 De onde flytter Markskel, ranede Hjorde har de på Græs.

24:3 faderløses Æsel fører de bort, tager Enkens Okse som Borgen:

24:4 de trænger de fattige af Vejen. Landets arme må alle skjule sig.

24:5 Som vilde Æsler i Ørkenen går de ud til deres Gerning søgende efter Næring; Steppen er Brød for Børnene.

24:6 De høster på Marken om Natten, i Rigmandens Vingård sanker de efter.

24:7 Om Natten ligger de nøgne, uden Klæder, uden Tæppe i Hulden.

24:8 De vædes af Bjergenes Regnskyl, klamrer sig af Mangel på Ly til Klippen.

24:9 – Man river den faderløse fra Brystet, tager den armes Barn som Borgen.

24:10 Nøgne vandrer de, uden Klæder, sultne bærer de Neg;

24:11 mellem Murene presser de Olie. de træder Persen og tørster.

24:12 De drives fra By og Hus, og Børnenes Hunger skriger. Men Gud, han ænser ej vrangt.

24:13 Andre hører til Lysets Fjender, de kender ikke hans Veje og holder sig ej på hans Stier:

24:14 Før det lysner, står Morderen op, han myrder arm og fattig; om Natten sniger Tyven sig om;

24:15 Horkarlens Øje lurer på Skumring, han tænker: “Intet Øje kan se mig!” og skjuler sit Ansigt under en Maske.

24:16 I Mørke bryder de ind i Huse, de lukker sig inde om Dagen, thi ingen af dem vil vide af Lys.

24:17 For dem er Mørket Morgen, thide er kendt med Mørkets Rædsler.

24:18 Over Vandfladen jages han hen, hans Arvelod i Landet forbandes, han færdes ikke på Vejen til Vingården.

24:19 Som Tørke og Hede tager Snevand, så Dødsriget dem, der har syndet.

24:20 Han er glemt på sin Hjemstavns Torv, hans Storhed kommes ej mer i Hu, Uretten knækkes som Træet.

24:21 Han var ond mod den golde, der ikke fødte, mod Enken gjorde han ikke vel;

24:22 dem, det gik skævt, rev han bort i sin Vælde. Han står op og er ikke tryg på sit Liv,

24:23 han styrtes uden Håb og Støtte, og på hans Veje er idel Nød.

24:24 Hans Storhed er stakket, så er han ej mer, han bøjes og skrumper ind som Melde og skæres af som Aksenes Top.

24:25 Og hvis ikke – hvo gør mig til Løgner, hvo gør mine Ord til intet?